Regler


Regler og aftaler for søgning på foreningens fællessøgejord.


Følgende skal altid overholdes og overtrædelser vil medføre udelukkelse fra vores fællessøgejord og
fællessøgninger.
Gravede huller skal altid dækkes pænt og ordentligt, så der er så lidt spor efter gravningen som muligt.
Jern, dåser og andet affald som opgraves, skal medtages fra marken. Det skal ikke smides tilbage i hullet
eller endnu værre smides på marken. Finder man en halv plov eller andet stort og uhåndterligt, kan det
efterlades i nærmeste markskel.
Man skal huske at meddele i facebook gruppen for medlemmer når man tager ud og søger på
fællesmarkerne. Der skal lægges billeder op at evt. fund, så vi alle kan følge med i hvad der dukker op og så
vi kan levere billeder til ejerne.
Vrejlev Kloster: Der må kun søges på markerne efter høst og indtil der bliver sået. Er man i tvivl om marken
er tilsået, må der ikke søges med detektor! Spørg evt. en fra bestyrelsen. Kontakt til ejer: Flemming
Vrejlev Møllegaard: Kun fællessøgninger indtil videre. Kontakt til ejer: Flemmimg
Rønnebjerg Storgård: Der må gerne søges på de tilsåede kornmarker (Ikke majs og raps efter spiring) Der
skal udvises forsigtighed og planter skal så vidt muligt genplantes, når man søger på tilsåede marker.
Kontakt til ejer: Flemming
Hellum, Pilegårdsmølle: Der må gerne søges på de tilsåede kornmarker (Ikke majs og raps efter spiring) Der
skal udvises forsigtighed og planter skal så vidt muligt genplantes, når man søger på tilsåede marker.
Kontakt til ejer: Flemming
Hellum øvrige marker: Kun fællessøgninger indtil videre.




I Danmark er det lovligt at gå med metaldetektor i de fleste områder. Der er dog nogle enkle regler, som skal overholdes, og Kulturstyrelsen har udarbejdet følgende vejledning til, hvordan man som detektorbruger skal og bør forholde sig.


  • Regler:

    • Du skal ALTID sørge for at få tilladelse til at gå på det areal, du ønsker, hos ejeren af jorden (lodsejer). Er ejeren offentlig, skal du henvende dig til den relevante myndighed, f.eks. en kommunes tekniske forvaltning eller Naturstyrelsen.
    • Du skal aflevere de fundne genstande til det lokale museum, såfremt der kan være tale om fund af kulturhistorisk værdi.
    • Efterlad altid marken i samme stand som før du kom (fyld fx. dine huller til igen)
    • Det er god skik at forhøre sig hos lodsejeren, om der allerede er andre detektorfører, som går på markerne. Hvis dette er tilfældet, så tag kontakt til vedkommende eller find et andet sted. Misbrug ikke din deltagelse i projektet til at presse andre detektorfører ud af deres marker.
    • Det er god skik at orientere lodsejere om de fund, du gør. Vi anbefaler, at du printer en DIME fundrapport til lodsejer, så han eller hun ved, hvad du går og finder.
    • Du må ikke gå med detektor på fredede fortidsminder, eller nærmere end to meter fra fredningsgrænsen. Se om et fortidsminde er fredet på Slots-og Kulturstyrelsens databaseFund og Fortidsminder.
    • Du må ikke foretage en udgravning af et fundområde. Grav aldrig dybere end pløjelagets dybde – selvom der er et godt signal.


Fundregistrering og samarbejdet med lokalmuseerne:

Vi anbefaler at du opretter dig på portalen DIME og bruger DIME APPEN (findes i Google store eller APP store) til fundregistrering.Dit lokalmuseum har sikkert gode råd om brugen af metaldetektor. Så det er altid en god ide at tage kontakt til dem. Du finder ‘dit’ lokalmuseum på DIME.Se mereher.

Om selve genstandene og danefæ

Detektorfund af kulturhistorisk værdi fra oldtid og middelalder indgår i museernes samlinger - enten hos Nationalmuseet (danefæ) eller det lokale museum. Andre fund, typisk fra nyere tid, kan beholdes af detektorføreren selv.Danefæ tilhører staten og skal afleveres hos lokalmuseet/nationalmuseum.Er du i tvivl, om det du har fundet, kan være danefæ, skal du kontakte det lokale museum eller Nationalmuseet, der kan vejlede dig om det videre forløb.Se mereher.

Metaldetektorfund og arkæologiske udgravninger

Det er en udbredt misforståelse, at metaldetektorfund medfører museale udgravninger, som skal betales af ejeren af jorden. Dette er ikke tilfældet. Fremkomsten af detektorfund i sig selv medfører IKKE, at en jordejer påføres udgifter til en evt. efterfølgende arkæologisk udgravning.


Fra landmand til bygherre


Der kan dog opstå situationer, hvor detektorfund på længere sigt kan være en medvirkende årsag til, at der skal gennemføres en arkæologisk undersøgelse for landmandens regning – nemlig i det tilfælde, hvor han går fra at dyrke marken til at være bygherre. Et eksempel:

Hvis man forestiller sig, at der bliver gået med metaldetektor tæt ind til en eksisterende gård, og der på hele den vestlige side fremkommer spredte metalfund, f.eks. fra en bebyggelse fra vikingetid og ældre middelalder, vil det i første omgang ikke medføre en udgravning. Metaldetektorfundene er naturligvis med til at forøge vores viden om placeringen af landsbyer, bopladser og gravpladser rundt omkring i landskabet. På den måde er detektorfundene med til at give et mere detaljeret indblik i den forhistoriske udnyttelse af landskabet, end hvis vi ikke havde disse fund. Det svarer til fund af potteskår eller flintredskaber som f.eks. økser eller dolke.


Hvis landmanden på et senere tidspunkt ønsker at udvide sin gård, f.eks. med en ny løsdriftsstald med tilhørende gylletank og plansilo, vil metaldetektorfundene - på lige fod med alle andre oplysninger, som museet kender til (f.eks. overpløjede gravhøje, løsfundne stenoldsager, spor set fra luften eller som fremgår af såkaldte LiDAR-scanninger) - danne baggrund for den rådgivning, som museet vil tilbyde landmanden i forbindelse med hans byggeprojekt.

Landmanden kan i den forbindelse vælge at få gennemført en forundersøgelse af arealet (se mere i Vejledning om Arkæologiske Undersøgelser), og hvis det herefter viser sig, at der på det areal, hvor han ønsker at udvide gården, fremkommer væsentlige fortidsminder, er det museumslovens bestemmelse, at han som bygherre skal betale for den nødvendige arkæologiske undersøgelse før byggestart. En bygherre - i dette eksempel en landmand - kan i den forbindelse godt have den opfattelse, at det er metaldetektor-fundenes skyld, at han kommer til at betale for en arkæologisk undersøgelse. Det er dog ikke korrekt, for uanset om der er gjort metalfund eller ej, ville en arkæologisk forundersøgelse afsløre, at der er væsentlige fortidsminder bevaret under muldjorden i form af eksempelvis stolpehuller efter huse, brønde, hegnsspor og affaldsgruber. Museumsloven bestemmer herefter, at den 


Etiske regler omkring danefægodtgørelse ved fællessøgninger.


Som udgangspunkt tilfalder danefægodtgørelsen altid finder. Vedtilfælde af skatte fund som er spredt på marken, kan der væreflere findere som må dele godtgørelsen, hvis for eksempel der ergjort fund af mønter uafhængigt af hinanden, fra samme skat.Eksempel: detektorfører 1 henvender sig til detektorfører som søgernærmest, og foreviser en fundet 1600'tals sølvmønt, detektorfører 2 fortæller at sådan en har han også lige fundet. Sammen afsøgerde området og finder måske flere fra samme skattefund. (i dettetilfælde er de fælles om fundet og deler godtgørelsen). En tredjedetektorfører kommer til og får forevist de to fundne sølvmønter,og giver sig straks til at afsøge området og finder et par mønter.(Den tredje detektorfører er ikke finder af skattefundet, han harblot hjulpet med at samle mønterne sammen, og får derfor ikke del igodtgørelsen). Ved invitation af foreningens medlemmer til hjælpmed søgning på mark hvor der er gjort skattefund, særlig fornemtgravfund eller hotspot på afgrænset mark, er det helt i orden atforbeholde sig retten til evt. danefægodtgørelse, hvis dette klartog tydelig meddeles i forbindelse med invitationen. Dette gælderikke ved rekognoscering på marker hvor der ikke er gjort særligefund. Her må vedkommende som har søgetilladelsen, være glad for athave fået hjælp til at få et fingerpeg om hvor på marken det kanvære interessant at lave en målrettet afsøgning. Her tilfaldergodtgørelsen finderen